Zanzibar

Så kom vi til Zanzibar! 

De første dage er ren afslapning, det er vidst også meget tiltrængt.

Vi startede i Handeni klokken 7.00 med bussen, 8 timer senere var vi i Dar es salaam og skulle have fundet en bus. Men der kommer William så i tanke om at det nok ikke var en mulighed med kufferterne, typisk!! Vi havde terpet planen hjemmefra, da jeg planlagde turen, hvor han sagde bussen var bedst, da de har deres egen vejbane og der tit er kø i Dar. Men ja ja taxa i lag afsted til færgen med dagens sidste afgang 16.00. Da vi kom til Stone Town på Zanzibar klokken 18.00, var der nogen der var sultne, sikke heldigt at der ligger en god restaurant. Vi var lidt sent ude på hotellet, men alle var vidst også klar til at sove tidligt.

Vi bor på Paradise beach hotel i Marumbi, som ligger 5 km fra Uroa, hvor vi har boet før. Der er ikke meget by i Marumbi, det er der nu heller ikke i Uroa - der er dog mere der. Jeg har været på det her hotel før, men kun et par timer. Dengang var internettet super fint, det er det så SLET ikke den her gang. Det tror jeg ikke de var i tvivl om, at jeg var utilfreds med. Jeg fik bare af vide, at jeg skulle prøve at flytte mig lidt rundt eller vente til restauranten var tom. Efter tre dages kamp kunne jeg slå nogen ihjel! Jeg havde siddet i baren en hel dag for at forsøge at ligge det første indlæg op, dog uden held. På vores værelse virker airconditionen ikke, det er da ikke ret irriterende i 40 graders varme og med høj luftfugtighed. 

Sikke en velkomst i Uroa! 

Jeg havde forlangt at William ikke måtte få håret lavet før jeg kom, for at jeg kunne se hvordan man gør. Men så må man jo hjælpe til de kan komme igang. Og nu var jeg jo tidligt oppe for en sjælden gang. Ser da heller ikke vildt morgenfrisk ud, haha!

Den første tur blev at svømme med delfiner og Jozani forest på vej hjem. Delfintur har min søster, mor og jeg prøvet før. Vild oplevelse, så nu skal min far med. Men der er åbenbart to slags delfiner, en sort og en hvid. Sidste gang var det de sorte, som synes en flok blege turister er et hit. Det skal jeg da lige love for at de hvide ikke synes, de har mere travlt med at finde morgenmad og passe sig selv. Det lykkedes ikke at svømme med de hvide, men der var en sort. Den nåede jeg lige at få et par billeder af, men slet ikke som sidste gang. Øv øv. 

Jozani var desværre noget af en skuffelse. Vi havde ikke været der før, for det er altid blevet valgt fra. Men hey der var en abe, eller nok 5. 

Politi, de er nogen røvhuller! Sorry for de grimme ord. MEN vi var taget til Stone Town hele flokken, hvilket var gået super. Vi havde både fundet en god kaffebar (det er første gang, at det er lykkedes, de kører med Africafe alle steder. Den er ikke lige at råbe hurra for), fundet en butik med de flotteste smykker osv. Været i 117 souvenir skrammel bikse og handlet med hård hånd, vi kører halvpris-pricippet. Betal cirka halvdelen af hvad de forlanger.

Men så skete det! Lige der, for enden af gaden stod de. Ikke fordi jeg sådan lige tænkte over det før de råbte på William. På Zanzibar er masaierne ikke så velkomne, og de betragtes som en slags turister. De hører ikke oprindeligt til der og politiet er ekstremt korrupte på Zanzibar, hvilket bare er en rigtig dårlig kombi!! Der skulle eftersigende være en lov om, at masaier ikke må fungere som guider, men at det kun er en swahili med et særligt skilt. Eftersom at de er korrupte, der var hvide og en masai. Blev han med det samme anklaget for at være vores guide, trods han havde armbånd fra hotellet, og at jeg sagde at han ikke var vores guide. Det ville de slet ikke høre på, så hele familien danmark fulgte med på først det ene kontor og så i en taxa for at køre til politigården.

William var ikke glad for situationen, ja altså det var jeg da heller ikke, vi var vildt bange for havd de kunne finde på. Jeg har fået at vide at de nemt kan få 3 år i fængsel for det. Der kom en anden mand, der viste sig at være masai i alm. tøj. Lige først tænker man om ikke han kunne blande sig udenom, da de er generalt gerne lige skal ha næsen i andres sager. Men jeg kunne godt fornemme at han var ved at hjælpe. Så vi endte i en baggård hvor politiet fik 100.000tzs (svarede til 333kr), og vi fik lov til at gå. Det var sq deres plan lige fra starten af! Men jeg havde ikke forladt ham, lige meget hvem af masaierne det var. Det var os der havde taget ham med, så hvis han var kommet i fængsel skulle de nok regne med at vi var to. 

I Uroa ligger Bar Buio, en bar/ restaurant/ disko, det er et italiensk par, der ejer den. Det er nu meget sjovt at hoppe rundt dernede i sandet og masaierne elsker, når vi laver lidt larm dernede. Det er noget med at et af hotellerne har betalt politiet for at lukke ned for musikken på Bar Buio i weekenderne, så de kunne få alle kunderne. Pigerne i baren er de mindst oplagte jeg længe har set, men sådan er de altid. Det tager vi os ikke af, vi køber bare mere Konyagi ;) Det er ikke mange af masierne der drikker, de køre den på sodavand, så vi har varslet Konyagi-tid. Det kan da kun blive sjovt, og det var det. Konyagi er en gin, man har kunnet få den i poser som vi har juice. Jeg ved ikke, hvor stærk den var i poserne, men den må være noget stærkere end de flakser de har nu, hvor den er på 35%. Men der skal ikke meget til før de er flyvende, så man kommer ret langt med 3 flakser (250cl) til 7000tzs stykket (21kr). Især Simba var klar på projektet med en lidt rodet fødselsdagssang for min søster, hvorfor ved jeg ikke, når hun har fødselsdag i maj. Man kan vidst også godt se han ud på natten er ved at være lidt brugt, sikke et syn med både mine og min søsters øreringe.

Krigeren er ved at lære at svømme, så han er klar til snorkletur imorgen. De kan generelt ikke svømme og er ekstrem bange for fisk. Selvtilliden fejler ikke noget, han synes selv han svømmer som en delfin allerede. 

Der er flere steder at snorkle på Zanzibar, men det klart bedste sted er ved Mnemba Island. En rig amerikaner har købt øen, og ved gud nåde trøste, den der træder på sandet. Det skulle være en bøde på 10.000.000tzs! Det brugte jeg lige et par minutter på at forklare ham, der muligvis kunne gå en lille smule i panik, når han kommer i vandet til fisk og ikke har en chance for at bunde. Ja jeg kunne da lige se ham fræse op på land. Udstyret med redningsvest kom han i vandet, og der må jeg bare sige EN LILLE SMULE I PANIK!?!?! Han panikkede jo total. Jeg ved ikke lige, hvad hans plan var, men jeg blev da lige, uden briller eller snorkel, trykket under vand. Slugte en ordentlig mundfuld saltvand og var ret sikker på at jeg skulle dø. Men på mirakuløs vis kom jeg fri af hans jerngreb, op til overfladen og fik råbt, at han skulle lade være at slå mig ihjel. Han så da helt forskrækket ud og havde slet ikke lige fanget, at jeg var under vand. Nu kunne man måske også tænke at det var en smule dumt at tage en der ikke kan svømme ud, hvor han ikke kan bunde og hvor der også er noget han er bange for. Men det ville da være en skam, hvis han faktisk godt kunne lide det og så ikke fik det prøvet. Okay, okay ligefrem at kunne lide det, det skete vidst ikke. Men han synes det var flot og blev da slæbt lidt rundt af kaptajnen i nogen minutter. Jeg var færdig med at lege svømmetræner og fik taget lidt billeder under vandet. 

Så blev det sidste dag for denne gang og turen går til Uroa for at sige farvel. Jeg er slet ikke klar til at skal hjem, men må nok hellere komme afsted. Til morgen havde krigeren så voldsom tandpine, at han ikke havde sovet før klokken 06.00. Og klokken 07.00 skulle jeg selvfølgelig på toilettet så han vågnede igen. Han fik fat i vores guide fra safarien som hjalp med at finde et nummer til en tandlæge fra Arusha. De kunne hjælpe med et nummer til en i Dar es salaam, som mente de kunne lave den. For have den hevet ud ville han slet ikke høre tale om. Han har tidligere fået en hevet ud, og resten skulle blive, basta!

Så han blev pakket sammen og sendt på en dala dala til færgen mod Dar. Tandlæger er der ikke mange af, det vise sig desværre også at de ikke kunne gøre noget, og han må til Arusha. Min mor, min søster og jeg tog en dala dala til Uroa efter morgenmaden med kamera og sager for at få de sidste billeder. Og så en dreng der hedder Georgio kunne få de ting vi havde med til ham og hans lillebror.

Hop venner, hop!! ;) De var måske ikke helt med på projektet, især ikke Mosquito, men han er altid lidt sløv ;) 

Fra ventre: Mosquito, Paulino, Carlos, Simba og Mr Fumbi. 

Farvel Zanzibar, Afrika. Ses en anden gang - Hej Danmark! 

 

Frisør Maria M

Bredgade 8
9490 Pandrup

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 09.00 - 17.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 10.00 - 19.00 
Fredag 09.00 - 17.00
Lørdag 08.00 - 13.00

Kontakt

Tlf. 22 37 94 92

Find os på Facebook