Min fætters bryllup

På opfordring vil jeg lige lave et lille indlæg om min fætters så flotte bryllup. Eller nok mest om mine kreationer til min fætters bryllup d. 01. Juli ;)

Det var et så smukt bryllup, men huha jeg synes osse det var hårdt den sidste uge ;) 

Vi fik pyntet deres lade så flot (hvis vi selv skal sige det. Med lyskædenet og stof i loftet. 

 Alma havde fået et hårbånd på, mest når vi synes ;) Det koster 149kr 

Bruden var så smuk. Hendes hår skulle være blødt og romantisk. Med det hele sat op en stor knold, og gerne med noget flet (hvilket er meget populært generelt i opsætninger.) Der er ikke brugt ekstrahår i opsætningen, men en valk inde i knolden for ekstra fylde. 

Jeg havde lavet hårpynt i perler og guldblade. 

Til desserten havde jeg lavet 2 slags kager.

Citron cheesecakes, den består af 4 lag, Nøddebund, citron a la lemoncurd, cheesecake masse, og et helt gult lag citrongele. 

(opskriften er fra Ditte Julie Jensens blog)

Æblemousse tærter, af mørdej og æblemousse. 

Bryllupskagen blev færdig klokken 04.00 natten inden. Nu er jeg jo ikke konditor, men synes det er sjovt at bage, dog helst så avanceret som muligt. Der skal jeg da nok lige love for at den her blev avanceret! 

(Opskriften er fra Kagemagi) 

Den består af 3x lyse bunde, 1 x chokolademousse af mørk chokolade 1 x hindbær mousse, hvor deri er friske hindbær fyldt med karamel. Så er den smurt op i hvid smørcreme. Det var så den smørcreme der drillede. 

 

Min kjole blev den jeg syede til Galla med Revlon, denne gang blev den dog helt færdig. 

 

(Lidt tosset billede, men er ikke den der frivilligt posere foran fotografen. Så det her var klart det bedste af alle de dårlige! haha)

Frisør Maria M

Bredgade 8
9490 Pandrup

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 09.00 - 17.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 10.00 - 19.00 
Fredag 09.00 - 17.00
Lørdag 08.00 - 13.00

Kontakt

Tlf. 22 37 94 92

Find os på Facebook