OLAPLEX

Altså hvad er det der OLAPLEX halløj?!

For det første: Det er ikke en kur. I den forstand at dit hår ikke nødvendigvis er lækkert blødt efter du har brugt OLAPLEX.  

Olaplex er en fantastisk opfindelse! Hele verden havde aldrig set noget lignende da det kom for et par år siden. 

 

Det er 2 mænd der har opfundet det ved et tilfælde i Californien, USA. 

Det startede som et projekt om at lave et UV filter der kunne blive i håret ved 25 vaske. Det virkede ikke rigtig! Så var de ved at udvikle noget der kunne gøre at kroppen ikke frastøder et organ når man får et transplanteret. Der melder historien så ikke noget om hvordan pokker det endte som det første af det, der nu er OLAPLEX. 

De har (klogt nok nu) patent på det molekyle som det hele handler om. 

 

Der var eftersigende et firma, der var blevet spurgt om de ville købe/ sælge det men takkede nej. -Hvilket jeg tror de har fortrudt MANGE gange! 

 

OLAPLEX indeholder hverken silikoner, sulfater eller phtalater, og er ikke testet på dyr.

 

OLAPLEX er et molekyle der genopbygger svovlbindingerne ind i håret. Et hår består af nogen broer og bindinger. De siger det kan reparere op til 99% af de ødelagte svovlbindinger. Det skal nok passe, men så skal man osse ha lavet stand alone jævnligt og huske at holde ved lige derhjemme. Det kan dog ikke helt lave trylleri. Så hvis håret er helt smadret, er der desværre kun saksen tilbage!

 

Det trænger længere ind i håret end en almindelig kur. Og hvor en alm. kur ligger sig i det øverste af håret (det hedder skællaget). Så trænger OLAPLEX helt i håret og reparere det man ikke kan se. Det er det helt nye! 

Der er siden kommet en masse "efterligninger" som selvfølgelig allesammen hedder noget med PLEX til sidst. Sådan er det jo desværre altid når nogen laver noget der er virkelig godt! 

Der er 3 forskellige OLAPLEX produkter, 2 til at bruge i salonen og 1 til hjemmebrug. 

Dem der er til at bruge i salonen skal: Den ene blandes i farven så den reparere imens farven virker. I tilfælde af afblegning, gør OLAPLEX at håret ikke bliver ødelagt som ved afblegning uden. Den anden skal man have i ved vasken som efterbehandling til nummer 1. 

Men eftersom svovlbindingerne hele tiden bliver nedbrudt af kemi, varmestyling (HUSK varmebeskyttelse ;)) og en syre håret selv producere der hedder systeinsyre -hvilket er ret dumt når det er med til at nedbryde sig selv! 

Den til hjemmebrug skal bruges minimum en gang om ugen og minimum 10 min. Men må meget gerne sidde længere, nogen sover med den i, og andre (fx. mig selv) går med den så længe det lige passer -og det kan godt blive længe ind imellem :). Der står på flasken at den skal i håndklædetørt uvasket hår. Jeg synes dog det er lettere at vaske håret først, så bare skylle OLAPLEXen ud “på hovedet” og komme en conditioner over til sidst. (Husk altid conditioner til sidst for at lukke skællaget!) Jeg tror det er fordi det evt. kan tynge håret lidt hvis man har fint hår, hvis det ikke bliver vasket bagefter. Så prøv dig frem. Det vigtigste er MINIMUN EN GANG OM UGEN, og MINIMUM 10 MINUTTER.

 

Håber det hjalp lidt på forståelsen af hvad det er for noget ♥

Frisør Maria M

Bredgade 8
9490 Pandrup

Åbningstider

Mandag Lukket
Tirsdag 09.00 - 17.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 10.00 - 19.00 
Fredag 09.00 - 17.00
Lørdag 08.00 - 13.00

Kontakt

Tlf. 22 37 94 92

Find os på Facebook